Få 3 håndværker tilbud

03/14/2018

Der kom nye byer, men de var få. Fælles for de nye byer var, at de først og fremmest tilgodeså nye administrative centerfunktioner og kun for en mindre dels vedkommende udsprang af nye afsætningsbehov. Det gælder frem for alt fæstnings- og slotsbyerne, hvis købstadsforhold det ikke altid hastede med at bringe i orden. Hillerød omtales 1661 som købstad, men den havde ingen privilegier; man svarede altså blot tilbud skat i forhold til købstadsstatus. Først mod slutningen af 1700-tallet fik byen sine købstadsprivilegier, muligvis i 1757, men i hvert fald i 1778, hvor eligerede borgere omtales. 

Endnu værre med Hørsholm, der blev købstad i 1737, men det blev hurtigt glemt i takt med slottets forfald. Hals fik i forbindelse med fæstningsbyggeriet privilegier i 1654, men mistede dem hurtigt igen. Skanderborg var hævet over enhver tvivl købstad fra 1583, men alligevel hed det i forordningen om konsumtionen i 1673, at da Hillerød, Skanderborg, Nibe, Løgstør og Rødby ernærede sig ved andre tilbud på erhverv end landbrug, skulle de i lighed med andre købstæder betale konsumtion. Netop konsumtion og told var med til at bringe en række kandidatkøbstæder frem i lyset. 

Håndværker tilbud i Danmark

Rødby fik ved forskellige lejligheder erhvervsmæssige rettigheder på linje med købstæderne, men byen blev også i 1582 fritaget for at holde nævn, torv og dommergerning, og privilegierne fik byen først 1682. Det tog man dog ikke mere bestik af, end at byens vvs tilbud som den sidste fik et toldhegn i 1792. Fæstningen Fladstrand fik ligeledes sit første bymæssige stempel i 1681, da den fik toldsted, og i 1700, da den blev pålagt konsumtion. Men købstadsstatus kunne den vente med til 1818. En anden fæstningsby, Christianshavn, var kun købstad fra 1619 til 1674. 

Sorø opstod som servicesamfund til det ridderlige akademi, som Christian 4. havde oprettet i begyndelsen af1620´erne. Købstadsrettigheder fik byen så sent som 1638. Der var således langt fra tale om, at det var i kraft af nye byer, at bysektoren vandt indpas på landet og urbaniserede nye områder. Skanderborgs købstadsprivilegier fra 1583 var et forvarsel om Thys degradering fra købstad til landsby, der endegyldigt fandt sted omkring 1660. Heller ikke en anden ny østjysk købstad, Mariager, med formel opgradering til købstad i 1592, var i virkeligheden udtryk for en urbanisering. Klosterbyen havde da i over hundrede år haft egen byadministration og erhvervsmæssige rettigheder. 

Få 3 gratis tilbud

Mere iøjnefaldende var anlæggelsen af to i religiøs henseende særligt privilegerede byer længere mod syd: Anlæggelsen af fæstningsbyen Frederiksodde i 1650 (fra 1664 som købstaden Fredericia) og herrnhutterbyen Christiansfeld, der fik privilegier som flække i 1771, kan ses som fremgang for bysektoren. De gjorde i hvert fald bykonkurrencen i det øst- og sønderjyske endnu tættere. Hovedformålet med disse byer var - foruden Fredericias fæstninger - at tilføre den jyske økonomi nogle specialiserede egenskaber inden for handel og håndværk. 

Omkring Limfjorden fik flere bysamfund en form for bymæssig anerkendelse, ikke for at dække nye, helt anderledes behov for gulvafslibning, men for at lette omsætningen og handelen, der stadig havde Aalborg som uovertruffent midtpunkt. Det gjaldt både Nibe (købstad 1727 og konsumtionspligt 1673), Løgstør (losse- og laderettigheder 1752), Struer (uden formel anerkendelse, men med udsalgssted fra 1799) og den gamle markedsby Nørresundby (handelsplads 1856).