3 tilbud - gratis og uforpligtende

04/18/2018

I lyset af Aalborgs dominans er det måske ikke overraskende, at der i Vendsyssel ikke gik en entydig linje i retning af stærkere købstadscentralitet. Men Aalborg var ikke eneste faktor. Værst var situationen for Sæby. I 1602 besluttede Christian 4. at nedlægge alle markeder i Vendsyssel med undtagelse af fire. Herved fik Sæby overdraget Hellum og Raasted markeder i 1606, samme år som indførelsen af den første faste torvedag. Sæby forsøgte at forsvare byens illusoriske firemilecirkumferens med klager over tilbud og ulovlige havne, bissekræmmere og omfattende landkøb i 1648. 

Få 3 gratis håndværkertilbud - Spar 22 pct med billig tilbud

Men anlæggelsen af fæstningen ved Fladstrand i 1675, der i 1681 tillige overtog toldstedet, rev tæppet endegyldigt væk under byens tilbud aspirationer. Efter 1675 vandt en cirkumferens på to mil hævd, foregrebet i 1606, da torvetvangen kun rettedes mod "omkringliggende sogne`, men situationen i 170o-tallet var, at byen reelt ikke var noget handelscentrum. Udviklingen på vestkysten var præget af, at handelsmænd ved kysten nogle årtier inde i 160o-tallet begyndte at udgøre en stigende konkurrence til købstædernes centralfunktioner. 

I 1630´erne var borgerskabet i Thisted begyndt på deres klager over udskibning af korn til Norge fra Vildsund i en strid, der blev afgjort ved dom af 21. juli 1651, der tillod bønderne i dårlige egne at købe tømmer og betale med landbrugsprodukter i henhold til recessen af 1558. I 1683 lovfæstedes endelig sandskudeskippernes ret til mellem Klitmøller, Blokhus og Tornby Strand at udføre tilbud korn og mel til Norge og hjemføre tømmer, kalk og sten. Vejen var dermed banet for, at Thisted kunne forlægge handelsstationer til stranden og dermed indgå i alliancer. 

Oplandshandel på Mors 

Selv om byen lå gemt bag kysten, måtte også Nykøbing på Mors tåle, at bønderne i 1571 fik nedskrevet deres ret til at studse deres korn med tilbud tømmer og bygningsdele fra norske og hallandske skippere. Til gengæld fik borgerne ret til at lade forprangere arrestere over hele øen. Byens oplandshandel på Mors var da også udtrykkeligt begrænset til købmandsvarer, hvilket blev indskærpet sent som 1698 og der er adskillige eksempler på, at dette monopol var det legale grundlag for at føre sager mod fremmede, fremtrængende handlende og mod bøndernes brud på torvepligten. 

Hårdere ramt var dog Hjørring. Indførelsen af konsumtionen i 1672 fremstår i litteraturen som én forklaring, men den dybere, strukturelle årsag var handelens øgede orientering mod det norske marked. Hjørrings cirkumferens forhindrede ikke en livlig trafik fra steder som Tversted, Fureby, Skallerup, Tornby, Kjul, Blokhus og Løkken. 

Efter Hjørrings brand i 1702 blev - sikkert som en hjælpeforanstaltning - cirkumferensen på to mil indskærpet, og handlende i Løkken og Fureby og andre steder inden for byens tolddistrikt blev påbudt at søge tilbud borgerskab i Hjørring, med en vis effekt. Fra Løkkens side undslap man imidlertid Hjørrings suverænitet ved at påvise, at der var mere end to mils afstand mellem de to steder. Det er et af de klareste vidnesbyrd om cirkumferensernes betydning.